logo

indhold top

Træning hos Raun&Hund

Kunne du tænke dig at få en hund der kommer når du kalder og ikke trækker i linen?

Hold træning

Hvor: I Gentofteområdet, som regel i Charlottenlund skov.
Hvordan: Luksushold med maks. 5 deltagere, bestående af fem lektioner af ca. en times varighed, hvor vi starter med en individuel telefonsamtale. Her får vi klarlagt jeres ønsker, som vil blive tilrettelagt i træningen. Kurset er for hunde i alle aldre, men møntet på hvalpe og unghunde.
I løbet af lektionerne gennemgås jeres individuelle ønsker, forskellige træningsøvelser samt aktivering af hunden, og der tages fat i de udfordringer, som man normalt møder som hundeejer. Der lægges stor vægt på mental aktiverings -og samarbejdsøvelser, som gør indkald og ”gå pænt” nemt. Du vil efter forløbets afslutning have en grundlæggende forståelse for indlæring og aktivering af hunden, og du vil have værktøjerne til at vedligeholde og fortsætte træningen på egen hånd.
Skriftligt materiale, omhandlende de gennemgåede øvelser og generelt om adfærd, træning og opdragelse, udleveres i forbindelse med forløbet.
Hvornår: Holdene startes løbende op og afholdes i weekender.

Personlig privat træning

Hvor: I jeres nærmiljø eller efter nærmere aftale.
Hvordan: Sessionerne tilrettelægges 100% til jer og hundens behov. Timerne kan fordeles som I ønsker det og planlægges, så vidt muligt, så det passer i jeres dagligdag. Man kan f.eks. have nogle timer i starten af hvalpe perioden, og efterfølgende nogle måneder efter, hvor der er sket en naturlig udvikling hos hunden eller for en opsummering. Uanset hundens race og alder, bliver træningen tilpasset både hundens og dit niveau og dagligdag.
Forløbet er inkl. en opstartstime, som foregår i jeres hjem. Her får vi afklaret jeres behov, samt en teoretisk gennemgang af hundens faser, basal indlæringsteori og adfærd i almindelighed. Skriftligt materiale, omhandlende de gennemgåede øvelser, generelt om adfærd, træning og opdragelse, udleveres undervejs i forløbet.

Hos Raun&Hund får man udover almen lydighed viden om:

* Aktivering i hjemmet og på gåturen
* Hundemøder
* Introduktion til aktiveringsspor
* Hundes kropssprog
* Korrekt lederskab og positiv grænsesætning
* Foders påvirkning på hunden
* Større forståelse af samspil mellem hund og ejer.

Alle øvelser bygger på moderne indlæringspsykologi og positiv belønning.
Ring på tlf. + 45 2396 4604 eller skriv via kontakt formularen for yderligere information omkring holdopstart eller en snak om, hvad jeg kan hjælpe med.

indhold bund

Thomas Raun | Bernstorff Slot- Infirmeribygningen 2 sal | 2820 Gentofte | Telefon: +45 23 96 46 04
Mail: thra@raunoghund.dk